At tage et billede - og at skabe et

Jeg skelner mellem at tage et billede og at skabe et.

Lad mig bruge landskabsbilledet som eksempel, da landskabsfotografering er en genre de fleste mennesker med et kamera har prøvet kræfter med, skønt det er noget af det vanskeligste at få held med.

Man ser et flot landskab, siger ”næh” og griber så i lommen efter den der, I ved nok. Man finder motivet på skærmen og trykker. Men hånden på hjertet: blev billedet helt som motivet? Her har man taget et billede i stedet for at skabe et.

Jeg skal ikke her give et helt kursus i landskabsfotografering, det vil føre for vidt, og der er skrevet tykke bøger om det, som jeg vil henvise til. Og i øvrigt er jeg selv ret dårlig til genren.

Men et par råd: Overvej først om motivet egner sig til et fotografi, husk på, at kameraet ser kun en mindre del af det, du selv ser, ikke nær alt kommer med. Ofte er det udsigten, man falder for. Men derfra hvor du står og ud til det flotte, er der ofte en lang forgrund, som du slet ikke bemærker, men det gør kameraet – forgrunden kommer til at fylde forbavsende meget i billedet.

Store vandflader – fx en sø – gør ofte billedet kedeligt, en vandflade er nu engang bare en vandflade. Søen gør sig måske godt i virkeligheden, men det er ofte i sammenhæng med omgivelserne, en sammenhæng, som ikke lige kom med på billedet. Dette er også typisk for mange blomsterbilleder. Blomsten bliver taget lige ned 'oven i hovedet' uden at være sat ind i en sammenhæng, hvorved den bliver ganske uinteressant!

Landskabsbilleder er ofte flade og kedelige, fordi der mangler et markant element, som kan tiltrække blikket og virke som udgangspunkt for det.

Og så er der det med for- mellem- og baggrund og horisonten en trediedel fra over- eller underkanten, som vi jo alle sammen ved. Og en kvalm farvelade af en solnedgang bliver altså ikke bedre af at blive fotograferet for 117. gang – eller mere. Eller fordi alle andre tager den. Og det er måske det vigtigste: Tag ikke (landskabs)billeder som du ser alle andre tager dem – find din egen originale måde at tage billeder på og tag ved lære af de dygtige, originaliteten er ofte den største kvalitet ved et billede!!

Så er du nået det første skridt på vejen til at skabe billeder i stedet for bare at tage dem 😋!

Motiv og billede

Et fotografi består normalt af både motiv og billede. Motivet er det, som billedet forestiller, det som er blevet fotograferet. Billedet derimod er det, som motivet er blevet brugt til, materialet som billedet er skabt af så at sige.

Men de færreste skelner. ”Næh, et godt billede”, siger man, når motivet er godt; det være sig et barn, der leger, en fugl i flugt eller måske en farvestrålende solnedgang, men her menes tydeligvis et godt motiv.

Men man kan også bruge motivet til at skabe et billede, der måske ender med næsten ikke at ligne motivet, det er det, fotokunstnerne gør.

Fx. kan jeg godt lide at fotografere broer, og her skelner jeg mellem billeder af en bro og så et brobillede. Det første er, hvad det siger: et billede af en bro. Her ser man den og den bro, og den ser sådan og sådan ud – færdig. Ren dokumentar.

Men man kan også skabe et brobillede, hvor man 'bare' bruger motivet – broen – som materiale til at skabe et billede, som måske næsten ikke ligner en bro. Her er det altså billedet og ikke motivet, der er hovedsagen.

På billedet herunder har jeg brugt Storebæltsbroen som 'materiale' til at skabe et billede. Man kan måske knap nok se, at det er en bro og slet ikke Storebæltsbroen, og det er heller ikke meningen; var det det, havde jeg naturligvis valgt en helt anden vinkel, her er billedet det vigtigste.

Det andet billede er aftenudsigten fra Empire State Building (billedet nederst), hvilket ingen kan se, motivet er altså helt skjult, men det er blevet et godt billede. Synes jeg i hvert fald selv 😀. Men her stejler mange mennesker: Man skal da kunne se, hvad billedet forestiller, altså motivet. Hvorfor det?

Og så er der naturligvis alle mellemformerne, hvor både motiv og billede tæller i forskelligt 'blandingsforhold', og det er nok det mest almindelige – også for mig.

(Det skal for en ordens skyld bemærkes, at jeg her bruger betegnelsen 'billede' som modsætning til motiv, hvor jeg andre steder her på siden bruger det i den almindelige betydning, hvor jeg retteligt burde skrive fotografi/maleri/tegning, men det bliver lidt langt 😉)

Sådan er det en god idé at se billeder

Næsten ingen billeder gør sig ordentligt i lille størrelse. Derfor kan det også ærgre mig, at jeg ved, at mange billeder – ikke mindst dem på de sociale medier – kun bliver set i lille størrelse, desværre ofte kun på en smartphone, eller på en laptop med en skærm af tvivlsom størrelse og kvalitet. Få dem op på en større og bedre skærm - i mangel af andet, kan TV-et sagtens bruges – og se så forskellen!

Nogle vil nok hævde, at billedet da er det samme, der er kun størrelsen til forskel. Det er meget forkert. Billedet gør et helt andet indtryk i stor størrelse!

Det kan dog også blive for stort. Jeg har selv en tommelfingerregel, der siger at motivet helst ikke skal meget over naturlig størrelse. At se Mads Mikkelsens ansigt i nærbillede på et biograflærred – arh, det er vel egentlig en begrænset fornøjelse.

Og sidst, men ikke mindst: et billede skal ses på mørk baggrund. På en lys baggrund forsvinder det mere eller mindre, blikket tiltrækkes af bagrunden, som nærmest kan blænde. Af samme grund er væggene på de fleste kunstmuseer ofte mørke.

God fornøjelse👍!

At fotografere med smartphone

Mine bekendte ved godt, at jeg ikke har meget til overs for fotografering med smartphone. Men de ved måske ikke helt hvorfor.

Nødtvunget må jeg jo indrømme, at nyere smartphones såmænd tager udmærkede billeder, i hvert fald når forholdene er gode. Men når de bliver lidt problematiske, kommer disse populære apparater let til kort. Det være sig i dårlig belysning, når noget i motivet bevæger sig eller når der både er meget lyse og meget mørke områder i samme motiv. Men til almindelig hverdags- og turistfotograferig, kan de såmænd sagtens bruges, og her har de jo oplagte fordele, som jeg næppe behøver at nævne.

Men hvad er det så, jeg har imod dem?

At det er alt for nemt at bruge dem, kort og godt! Det kræver blot, at man hiver den op af lommen, peger mod motivet og trykker på udløseren. Derfor bliver der taget et utal af billeder, der aldrig burde være taget – rene ligegyldigher! Og det sænker hele den fotografiske standard, vi bliver alle sammen billedblinde og lægger slet ikke mærke til de pletskud, der kommer ind imellem. Vi swiper bare forbi det hele uden at standse op, når der er noget, som egentlig var værd at hæfte sig ved.

Det hele bliver hurtigt, smart og overfladisk!

Det er det, jeg har imod at fotografere med smartphone!

Del siden